Julen betyder, at det er tid til risengrød. Derfor har vi på Børneavisen samlet den bedste opskrift på risengrød, så I kan komme i julestemning rundt om spisebordet. God appetit!
Opskriften er til 4 personer.
Ingredienser:
- 2 dl vand
- 1,5 liter sødmælk
- 250 g grødris
- ½ tsk. salt
- 8 spsk. sukker
- 4 tsk. kanel
- Smør
Sådan gør i:
- Kom ris og vand i en gryde.
- Kog risene, mens du rører i gryden.
- Når vandet er kogt væk, hældes mælken i.
- Rør i gryden, til risene er i kog.
- Skru ned for komfuret, og lad gryden simre under låg ved svag varme i cirka 30 minutter. Den må ikke koge voldsomt.
- Rør tit i gryden, så det ikke brænder på.
- Når risengrøden er ved at blive god tyk, bliver du ved med at røre i gryden uden låg til, at risengrøden har den rigtige konsistens.
- Tilsæt salt.
- Bland sukker og kanel.
- Spis risengrøden med kanelblandingen og en stor smørklat.