• Abonnementsvilkår

    Gældende fra d. 01.08.2018

    Hent abonnementsvilkårene som PDF(åbnes i et nyt vindue)

    Abonnementsvilkår

    Børneavisen, JP/Politikens Hus, har til enhver tid ret til at ændre abonnementsvilkårene. I forbindelse med væsentlige ændringer sker varsling over for abonnenterne efter gældende regler, idet ændringer vil blive varslet til ikrafttræden med mindst en måneds varsel. De gældende abonnementsvilkår kan til enhver tid læses på borneavisen.dk/abonnement/. Abonnementsvilkårene sendes gerne per brev eller mail efter forespørgsel.

    Du skal være over 18 år for at være abonnent. Hvis du er under 18 år, skal vi have dine forældres eller værges samtykke.

    Pris

    Prisen for abonnementet følger gældende prisliste. Abonnementet kan være købt ifm. en kampagne og vil efter kampagneperiodens udløb følge den gældende prisliste eller aftale. Børneavisen forbeholder sig retten til at justere priser og gebyrer. Prisændringer varsles jf. lovgivning på området.

    Betaling

    Abonnementet betales forud efter valgte betalingstermin. Ved månedsbetaling betragtes en måned som værende 30 dage. Abonnementet kan med fordel betales automatisk med betalingskort. Betaling med kort foregår i samarbejde med PayEx og MobilePay. Kortinformationer sendes på en sikker måde vha. SSL-kryptering (Secure Socket Layer). Betales med kort, giver du samtidig tilladelse til, at betaling for nye perioder trækkes automatisk. Ønsker du at betale via indbetalingskort, opkræves gebyr pr. udsendte regning. Overholdes sidste rettidige betalingsdag ikke, udsendes rykker inkl. rykkergebyr på 100 kr. Ved fortsat manglende betaling, overdrages sagen til retslig inkasso.

    Varighed

    Abonnementet er fortløbende og fortsætter, til det opsiges. Dette gælder også prøve-, kampagne- og introduktionsabonnementer, med mindre andet er aftalt. Opsigelse skal ske i henhold til de gældende opsigelsesregler (se nedenfor). Det er kundens ansvar at opsige abonnementet. Børneavisen forbeholder sig ret til at opsige abonnementet, hvis produktet udgår. Børneavisen forbeholder sig ret til, ved misligholdelse af abonnementet, at opsige dette med øjeblikkeligt varsel uden kompensation.

    Udkomst, levering og tilgængelighed

    Udkomst: Børneavisen udkommer en gang om ugen (tirsdag) bortset fra fire uger i juli/ august samt to uger omkring jul. De præcise datoer kan variere fra år til år og vil blive varslet via mail og på borneavisen.dk. De seks ugers levering er på forhånd fratrukket abonnementspriserne.

    Levering: Papiravisen leveres med bud om morgenen de fleste steder i Danmark. Hvor budlevering ikke er muligt, leveres med DAO inden for to dage efter udkomstdagen. Er der tale om flytning uden for Danmarks grænser, kontakt da Borneavisen.dk her eller på telefon 70 15 95 15.

    Leveringssted: Avisen leveres samme sted, som Postnord leverer. Leveres avisen med bud, kan der aftales et særligt leveringssted. Korrekt levering af avisen kræver dog, at der er adgang til postkasse, eller at der er en brevsprække i døren. Er der ikke det, er det en usikker levering, og eventuelle udeblivelser godtgøres ikke.

    Udland: Abonnerer du på Børneavisen til en adresse i udlandet, tillægges porto per sendt avis. I tilfælde af udeblevne aviser adresseret til udlandet, godtgøres avisen ikke.

    Fortrydelsesret

    Abonnement på Børneavisen, købt via telefon eller webshop, er omfattet af reglen om fortrydelsesret på 14 dage. Fristen regnes fra købsdatoen. For digitale produkter gælder fristen dog ikke, hvis produktet er taget i brug. Fortrydelsesretten benyttes ved at udfylde denne formular. Læs mere på forbrug.dk.

    Opsigelse

    Abonnementet kan opsiges med én måneds varsel til udløbet af en kalendermåned. Abonnementet skal være aktivt i opsigelsesperioden. Abonnenten er forpligtet til at betale for leverede ydelser. Er der et restbeløb på kontoen, kan det overføres til en bankkonto ved udløbet af opsigelsesperioden. Det kræver en skriftlig anmodning fra abonnenten med oplysning om hvilken konto, der skal benyttes. Der kan være op til 14 dages ekspeditionstid. Opsigelse skal ske til Børneavisen på telefon 70 15 95 15 eller på Borneavisen.dk. Manglende betaling er ikke gyldig opsigelse. Læs mere på forbrug.dk.

    Reklamationer, papir

    Hvis avisen udebliver, og Børneavisen får besked herom, godtgøres den på først mulige opkrævning. Hvis avisen ikke kan leveres pga. force majeure (krig, vejrlig o.a.), er forsinket eller er sendt til udlandet, godtgøres ikke. Kontakt Børneavisen ved udeblivelse, så leveringen kan bringes i orden.

    Reklamationer, digital

    Ved fejl eller mangler kan kundeservice kontaktes på borneavisen.dk/kundeservice/. I tilfælde af fejl på kundens eller dennes udbyders tekniske udstyr er Børneavisen uden ansvar. Øvrige tekniske fejl vil blive rettet hurtigst muligt, efter det er kommet til Børneavisens kendskab. Som udgangspunkt godtgøres der ikke for nedetider. Der gøres opmærksom på, at købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på købet.

    Ferie/ pause i leveringen

    Det er muligt at holde pause i leveringen. Ved pause i leveringen godtgøres avisen ikke.

    Godtgørelse

    Godtgørelse af udeblevne aviser sker til abonnementets gennemsnitlige stykpris. Prøve-, kampagne- og introduktionsabonnementer eller andre abonnementer til særligt fordelagtige priser forlænges ikke til tilbudspris, men fortsætter til normal pris fratrukket eventuelle godtgørelser.

    Medielogin

    I forbindelse med abonnementet er det nødvendigt at have et Medielogin. Medielogin indeholder bl.a. adgangskode til e-avisen, borneavisen.dk og online selvbetjening. Medielogin oprettes sædvanligvis i forbindelse med køb af abonnement, men kan også oprettes på Medielogin.dk. Medielogin kan indeholde navn, mailadresse, telefonnummer, samt en selvvalgt adgangskode. Der kan kun oprettes ét Medielogin per mailadresse og man skal være over 18 år.

    Ansvarsfraskrivelse

    Børneavisen bestræber sig på at levere trykte udgivelser som aftalt og bestræber sig på, at de digitale udgivelser er tilgængelige på alle tidspunkter. Børneavisen påtager sig ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af manglende eller forsinket levering, tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling eller tab påført på anden måde. Børneavisen fraskriver sig derudover ethvert ansvar for tab forårsaget af, at brugere af digitale udgivelser har anvendt servicen uden at følge de tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger.

    Børneavisen er ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved købte produkter, herunder fejl i data m.v., medmindre det kan påvises, at fejlen kan tilregnes Børneavisen som forsætlig eller uagtsom. Børneavisen kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tabt fortjeneste, driftstab eller andre indirekte tab.

    Købelovens ufravigelige mangelsregler finder anvendelse ved forbrugerkøb, der er omfattet af købeloven.

    Behandling af persondata

    De oplysninger, som bliver registreret i forbindelse med køb af et abonnement, behandles fortroligt og videregives ikke til tredjepart. Personoplysninger bruges først og fremmest til at gennemføre det køb, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med.

    Abonnementsdata på tidligere abonnementer bliver automatisk slettet, når vi ikke længere er forpligtet til at have dem i henhold til gældende lovgivning.

    Børneavisen kontakter fra tid til anden husstande med gode tilbud. I overensstemmelse med gældende lov kan du frabede dig dette hos Børneavisen på telefon 70 15 95 15 eller hos cpr-registeret.

    Se mere om indsamling og behandling af personoplysninger og privatlivspolitik samt Børneavisens brug af cookies og markedsføring her.

    Ophavsret

    Ophavsretten til redaktionelt materiale i Børneavisen tilhører Børneavisen. Det er tilladt at citere fra Børneavisen, når det sker inden for rammerne for god citatskik.

    Citater skal altid fremstå med tydelig angivelse af kilde og publiceringsdato. Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller på anden måde videreudnytte materiale fra Børneavisen uden forudgående aftale herom. Dette gælder også videreformidling i elektronisk eller digital form. Spørgsmål om ophavsret til Børneavisen kan stilles på ophavsret@borneavisen.dk.