Skomærket Skechers har lavet en ny sko, der kan fortælle forældre, hvor deres børn er. Så nu har forældre endnu en metode til at spore deres børn. Faktisk bliver seks ud af ti børn sporet af deres forældre – for eksempel ved hjælp af Snapchat eller andre apps på telefonen.
Men er det okay, at forældre overvåger deres børn?
Det spørgsmål har jeg stillet til søstrene Julie og Clara samt deres far Anders, som via appen Find kan se, hvor døtrene er. De to piger ser både fordele og ulemper ved det at spore.
Det kan I læse meget mere om i Børneavisen denne uge. Måske artiklen kan være en anledning til at diskutere samme spørgsmål hjemme hos jer: Er det okay, at forældre overvåger deres børn?
I avisen kan I også læse:
- Frederik og Agnes Marie bruger briller
- Interview med Anders Matthesen, som er aktuel med ’Ternet Ninja 3’
- En ny robotbutik er åbnet i Kina
- Silas går til amerikansk fodbold
- Og meget, meget mere.
God læselyst!
Kærlig hilsen
Maja