0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Børneavisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vær kreativ i december: Lav jeres egen julepynt

Elsker i også at lave DIY-projekter? Gør jeres hjem helt klar til jul ved at sætte jer sammen og lave jeres egen julepynt. Børneavisen har samlet tre nemme og flotte guides til hjemmelavet julepynt, så det et bare med at komme i gang.

Børneavisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julestjerne

Det skal i bruge:

  • Papir evt. noget flot papir
  • Saks
  • Limstift

Sådan gør i:

  1. Klip otte lige store kvadrater i papiret. På nedenstående billede er de 9x9 centimeter.
  2. Fold papiret diagonalt
  3. Fold papiret op igen, og fold nu de øverste sider ind mod midten.
  4. Fold nederste højre side ind over papiret som vist på billedet.
  5. Fold nederste venstre hjørne opad, så du får en form som en drage.
  6. Fold syv mere, inden du samler stjernen.
  7. Du samler stjernen ved at lime papirstykkets to flapper over det næste papirstykke. Se billedet nedenfor.
  8. På Billede 8 kan du se to papirstykker sat sammen.
  9. Sådan forstsætter du hele vejen rundt.
  10. Stjernen kan ligge som pynt eller hænges op i en snor

Julekugle

Det skal i bruge:

  • Stjernestrimler
  • Perler
  • Snor
  • En nål

Sådan gør i:

  1. Put nålen på en 40-50 centimeter lang snor. Bind en knude i den modsatte ende af snoren, og put en perle på.
  2. Klip 3 stjernestrimler over på midten, så du har 10 strimler i alt.
  3. Saml strimlerne i en bunke, og kom nålen igennem på midten af strimlerne.
  4. Bind en knude på snoren. Kom nu nålen igennem den ene ende af strimlerne.
  5. Kom derefter nålen igennem den anden ende af strimlerne som vist på billedet.
  6. Saml strimlerne, så du har en cirkel. Put en perle på snoren, og bind en knude.
  7. Fordel stjernestrimlerne, så den dækker hele cirklen.
  8. Kuglen kan hænges op i en snor, for eksempel på jeres juletræ.

Juletræ

Det skal i bruge:

  • Saks
  • Trælim
  • Snor (vælg snor i den farve som i ønsker juletræet skal have).
  • Sprøjtepose
  • Tykt papir/karton
  1. Form et kræmmerhus af papiret. Tape den fast, og klip bunden af, så kræmmerhuset er lige i bunden.
  2. Put kræmmerhuset i en sprøjtepose, og fold resten af posen ind i kræmmerhuset.
  3. Bland fem spsk. trælim med fem spsk. vand i en skål.
  4. Læg snoren i blandingen, og vikl snoren rundt om kræmmerhuset.
  5. Kræmmerhuset behøver ikke at være helt dækket.
  6. Klip snoren, og lad træet tørre på en avis eller lignende i et døgn.
  7. Fjern forsigtigt træet fra kræmmerhuset.
  8. Nu har du et fint juletræ.
  9. Tip: Du kan placere et lille batteri fyrfadslys indeni juletræet. Det ser flot ud!

God fornøjelse og glædelig jul!