Lav en personlig og flot skål ud af perler. Den kan bruges til at opbevare smykker, hårelastikker eller til fredagsslikken.
Det skal du bruge:
- Hama-perler (midi-størrelse)
- Madolie
- En skål (der må komme i ovnen)
- Køkkenrulle
Sådan gør du:
Sådan gør du:
- Tag en skål, der må komme i ovnen.
- Smør det indvendige af skålen godt ind i olie med køkkenrulle.
- Fordel perlerne, så de ligger i et lag i skålen.
- Læg først et lag i bunden og derefter op langs siderne på skålen. Sørg for, at der kun ligger et lag perler.
- Varm ovnen op på 190 grader varmluft. Sæt skålen midt i ovnen, når den er varmet op.
- Hold øje med skålen. Den skal ud, når perlerne er smeltet sammen. Det tager cirka 8-9 minutter.
- Brug de farver, du godt kan lide til din skål.